Faglinjer

Er du kreativ?

På Animationslinjen er det bare med at udfolde sig, kun fantasien sætter grænser.

Du vil lære at lave tegnefilm og stort set kan du lære at lave bevægelser med alt, lige fra Lego-figurer til dukker - det er op til dig.

Vi råder over brugervenligt udstyr der fungerer 100% professionelt, har et lokale, hvor du kan få arbejdsro og lære alle detaljer. Se dine ting blive levende på skærmen! Læg stemmer på, underlægningsmusik og lyde...

Om Radio-linjen

Radio Glad i København

Her skal der produceres spændende, personligt, vedkommende og iderigt radio til brug online.

Dvs. der er plads til alt du måtte finde interessant, alle emner er åbne om det er politiske debatter med inviterede gæster, et panel med rådgivning til andre om sex, brug af Facebook, el. lign - alle kort er åbne for dig.

Vi vil bruge vores studie til at optage i, men der er også på sigt mulighed for at komme ud for at optage. Fagskolen i København har en radiostation der er rig på erfaringer, derfor kan du også forvente en ekskursion på besøg hos dem.

Om tv linjen

Vi producerer her TV af høj kvalitet. Målet er at DU lærer hvordan det er at lave TV, hvordan arbejdsprocessen er, lige fra den tekniske del af det, til den mere nysgerrige og journalistiske vinkel. Det tilpasses hvad du har lyst til. Vi arbejder med moderne udstyr, både kameraer og redigeringsudstyr er professionelt kvalitet. Når vi producerer TV er det både til den lokale kanal, hvor vi sender 2 x 30. min. hver dag med skift af udsendelse hver mandag OG til den landsdækkende kanal, som vi producerer i samarbejde med de andre Glad-afdelinger.